Quantcast
Channel: Vilde Elm » brød
Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Lidt småsyg

$
0
0

Det er ellers meget sjældent, at jeg er syg. Men i sidste uge var jeg faktisk lidt småsyg og blev derfor hjemme fra børnehave.

Forrige torsdag morgen kastede jeg pludselig en smule op. Og selvom jeg ellers følte mig nogenlunde frisk, så blev jeg hjemme fra børnehaven. Senere på dagen var jeg med mor i Frederiksberg Centret for at finde en gave til Frida. Og her fik jeg også nye sko – lige magen til Jolies.

Måske var jeg i virkeligheden lige så meget træt som syg. For jeg faldt i hvert fald i søvn på madrassen (noget jeg ellers aldrig gør) og sov to timer.

Da jeg vågnede igen, var det meningen, at jeg skulle have været med nede for at hente Jolie i hendes børnehave. Men så kastede jeg op igen – på mine nye sko. Og så var det ikke rigtig aktuelt mere.

I weekenden var jeg nu frisk nok. Om lørdagen var jeg til Gay Pride parade med mor, Jolie, Olivia, Zandra, Shyam, Anna, Rosa og Rie (mens far var til et andet arrangement). Det var ret sjovt at se – og så smed de slik ud til os.

Bagefter var jeg hjemme hos Jolie, hvor mor, Frida og jeg spiste sammen med dem. Så det blev ret sent, inden jeg kom i seng.

Om søndagen var jeg til Linus’ fødselsdag. Her fik vi boller, kage og kakao – og bagefter var vi ude i haven, hvor jeg hoppede på trampolin. Vi fik også pølser, brød og is til aftensmad, inden vi kørte hjem igen.

Mandag var planen, at jeg skulle i børnehave igen. Men om morgenen havde jeg lidt dårlig mave, så mor holdt mig hjemme igen. I stedet bagte vi boller og pølsehorn. Og jeg havde mit nye forklæde på, som mormor havde syet til mig. Senere var vi i gården.

Frida var hos Ellinor, hvor hun spiste. Senere kom hun hjem, og her fik vi læst godnathistorie – og jeg var så træt, at jeg næsten ikke kunne holde mig vågen.

Så var jeg heldigvis frisk igen og kunne komme i børnehave. Om torsdagen var Asta med mig hjemme efter børnehaven. Det var rigtig hyggeligt. Vi legede et par timer, inden hun blev hentet kl. 17.

Og fredag blev jeg hentet allerede kl. 13.30. Her var Frida med, for hun havde fået tidligt fri fra skole den dag. Senere var jeg nede hos Jolie, mens mor var med Frida til svømning.

Weekenden blev meget afslappende – og det trængte vi vist alle sammen til. Om lørdagen var jeg først hos Jolie, og senere var vi i gården, hvor vi legede. Mor skulle i byen om aftenen sammen med Zandra og Rie, så Frida og jeg fik pizza med far.

Søndag var endnu en slappedag, hvor vi først hyggede inde med film, iPad og tegning. Senere var jeg i gården, hvor jeg legede med Anna og Jolie.

Nu er det så også blevet efterår, og vejret har været ret skiftende. Forrige tirsdag var det f.eks. regnvejr, så selvom det var turdag, blev vi hjemme i børnehaven. Her var det så lavet biograf for os, hvor vi så Aristokats.

Til gengæld var det så rigtig fint vejr næste dag, så vi kunne grille i gården – og bagefter legede alle sammen.

Jeg har også haft et par uger, hvor jeg meget hurtig er blevet meget sur – over ingenting har mor og far vist syntes. Men den seneste uges tid har jeg været rigtig glad og i godt humør.

Naturligvis kan jeg stadig godt blive sur – jeg er jo nok ret stædig. Men det sker ikke så tit mere, og jeg bliver hurtigere god igen. Og det synes mor og far vist er meget rart.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Latest Images

Trending Articles


Knabstrup krus landmand serie


Naruto Shippuden Episode 481 Subtitle Indonesia


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Moriya Suwako (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Cat & Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Cirno Akkanbee (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Mushroom Dance


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)